Café Granola – et Frederiksberg-ikon

    Værnedamsvej 5, 1819 Frederiksberg Tlf.: 33 33 00 95

    De fleste beboere i den indre del af Frederiksberg kender Café Granola. Café Granola er noget af det tætteste du kommer på en hyggelig fransk bistro i området, og den er da også placeret i det franske kvarter på Frederiksberg. Værnedamsvej er kendt for sine mange franske islæt. Disse går igen i såvel skoler som butikker, caféer og restauranter i dette område. Selv dyrlægen i gaden er fransk!

    Nyd den særlige bistrostemning på Café Granola

    Café Granola er ingen undtagelse – og dette gælder også caféens menukort. Her serveres ægte fransk morgenmad. Komplet med en croissant eller pain au chocolat til den søde tand. Du kan nyde en veltilberedt fransk omelet med purløg og ost samt salat af krydderurter. Og du bør ikke snyde dig selv for en Eggs Benedict, som er blandt de mest populære retter i den skønne café.

    Sammensæt selv din morgenmad eller brunch på Café Granola

    Selv om Café Granola ikke serverer en decideret brunch, vil du selv kunne komponere en sådan ud fra de mange lækre retter på caféens menukort. Her finder du morgenmadsklassikere så som økologisk yoghurt toppet med bær, nødder og kokosflager, røræg på økologiske æg med forårsløg, ost og chili og den helt uimodståelige belgiske vaffel med blåbær, nødder, sirup og banan. Du kan vælge at supplere din morgentallerken med stegt bacon, røget laks eller langtidsbagte tomater. Og du vil selvfølgelig altid få serveret friskbrygget kaffe eller en espressodrik til din morgenmad.  

    Frokost på Café Granola

    Hvis du er kommet sent op, eller du er mere i humør til en decideret frokostanretning, kan du hos Café Granola nyde et bredt udvalg af lækre frokostretter. Frokost på Café Granola serveres fra klokken 11.00, hvor serveringen af morgenmad slutter. Du kan vælge mellem klassikere som rørt tatar med krydderurtesalat, pommes frites og chips af jordskokker, røget laks med grønkål, kinaradiser og mayonnaise – og selvfølgelig det franske køkkens hofret Salade de Chèvre Chaud med syltede pærer, blåbær og bagte tomater. Til dessert kan Café Granola diske op med hjemmelavet æbletærte, chokolademousse eller en klassisk Crème Brûlée – eller hvad med en spændende Affogato, som er vaniljeis overhældt med stærk espresso? Café Granola er altid værd at besøge såvel morgen og eftermiddag og uanset årstiden. I ægte fransk stil er der om sommeren borde og stole på fortovet, hvor du kan nyde din brunch eller morgenmad i solens første stråler – eller hænge ud med vennerne til et glas vin efter fyraften.

    FAQ BOKS

    Hvor kan jeg spise fransk morgenmad på Frederiksberg?

    Café Granola serverer fransk morgenmad og brunch i særklasse fra et eksklusivt og velassorteret menukort.

    Hvornår åbner Café Granola?

    Café Granola slår dørene op for de morgenfriske allerede klokken otte – alle ugens syv dage.

    Kan jeg spise brunch på Café Granola?

    Café Granola serverer de kendte morgenmads- og brunchretter til det kræsne publikum, og du sammensætter selv dit måltid.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    La Esquina – morgenmad med sjæl på Østerbro

    Indre Østerbro i området omkring Ryesgade er et af de mest trendy kvarterer i København. Her