The Laundromat Café på Frederiksberg – morgenmad og brunch for store og små
Hvis du leder efter et familievenligt alternativ til de gængse brunch- og morgenmadsrestauranter i København og på Frederiksberg, er The Laundromat Café et rigtig godt sted at starte.
The Laundromat Café sætter en ære i at lave plads til alle – store såvel som små. Hos The Laundromat Café på Frederiksberg finder du legeområder til de mindste og masser af muligheder for hygge og afslapning for mor, far og de lidt større børn.
I The Laundromat Café er det ok ikke at sidde pænt ved bordet. Her må leges og larmes – selvfølgelig inden for rimelighedens grænser. The Laundromat Café er blot glad for at kunne tilbyde et fristed for ammende mødre, og derfor er The Laundromat Café på Frederiksberg et populært mål for børnefamilier og mødregrupper, som gerne vil nyde et lækkert måltid uden at være under pres.
Brunch og morgenmad hos The Laundromat Café
Er du og familien tidligt ude kan I nyde en såkaldt Dirty Brunch, som indeholder pølser, bacon, røræg, ost, bagt kartoffel, grillet tomat, pandekager, yoghurt og brød.
Denne brunch er helt perfekt for børnefamilien, som ønsker at hygge længe over en kombineret frokost og morgenmad – især fordi Dirty Brunch også fås i en børnevenlig udgave. En Dirty Brunch for børn er en mindre portion til en lavere pris. Og du kan selvfølgelig altid tilføje ekstra bacon, æg eller pølser til menuen.
Når du spiser brunch hos The Laundromat Café kan du supplere dit måltid med friskpresset appelsinjuice og en kop dampende varm kaffe eller te – for den komplette brunch oplevelse.
Et tidligt måltid til den lille sult
Foruden den faste brunchplatte, som også fås i en vegetarisk version, kan du vælge selv at sammensætte din morgenmad ud fra en eller flere småretter. Her kan du vælge imellem avocadomad med creme fraiche, pocheret æg og rucola, omelet med spinat eller en frisk og sund acai bowl med hvedemælk og mørk belgisk chokolade. Er du kun meget lidt sulten, kan du bestille en græsk yoghurt med jordnøddesmør, chia, ahornsirup, granola, bær og frugt.
The Laundromat Café tilbyder desuden en Basic Breakfast til gæster uden den helt store sult. Basic Breakfast, som består af spejlæg eller røræg med bacon og brød, kan indtages hele dagen. Og er du bare lidt lækkersulten, kan du bestille de lækre fluffy pandekager med smør og ahornsirup som stand alone måltid.
Tjek ind på The Laundromat Café, hvis du skal have de små med i byen, og få en hyggelig oplevelse med brunch eller morgenmad.