Spis weekendbrunch hos Kayak Bar

    Børskaj 12, 1221 København K Tlf.: 30 49 00 13

    København K er et af de steder i byen, hvor du finder de mest utraditionelle spisesteder i hele Danmark. Kreativiteten er stor, når det handler om såvel beliggenhed som de gastronomiske kreationer, som florerer på caféer og restauranter.

    Er du således på udkig efter et godt sted at nyde en lækker brunch eller et solidt morgenmåltid, kan du med stor fordel tænke lidt ud af boksen og rette din søgning mod byens mest spændende lokationer – for eksempel under en bro, på en husbåd eller andre steder, hvor man ikke forventer at finde restauranter og caféer.

     

    Kayak Bar – en hyggelig oase midt i byen

    Blandt de mest centrale, men også bedst gemte caféer, som serverer brunch i København K, finder du Kayak Bar. Kayak Bar ligger i Børsgade tæt på Knippelsbro og kan dårligt ses fra selve vejen. Du kan komme til caféen ad trappen fra Børsgade ned mod Børskaj eller ad vandvejen, hvis du er så heldig at være i besiddelse af en båd eller en kajak.

     

     

    Kayak Bar er – foruden sin utroligt hyggelige beliggenhed – leveringsdygtig i en af byens bedste brunchanretninger. Du kan roligt lægge vejen forbi Kayak Bar, hvis du er brødflov i de tidlige – eller måske knap så tidlige – morgen- og formiddagstimer. Kayak Bar serverer nemlig brunch helt frem til klokken to både lørdag og søndag.

    Hos Kayak Bar kan du således gå om bord i en lækker brunchanretning, uanset om du er veganer, vegetar eller kødæder. Kayak Bars lækre brunchplatte findes nemlig i en klassisk såvel som en vegansk version, hvor alle kan være med.

    En klassisk brunchtallerken hos Kayak Bar består af økologisk blødkogt æg og ditto græsk yoghurt med hjemmelavet granola og skovbær, en halv grillet avocado med olivenolie og en halv karamelliseret grapefrugt – begge dele selvfølgelig økologiske. Dertil økologiske oksepølser på 100% oksekød og amerikanske pandekager med ahornsirup serveret med surdejsbrød, smør og dansk økologisk ost i skiver.

     

     

    Den veganske udgave af en Kayak Bar brunch består af kold økologisk chiagrød med hjemmelavet granola, kokos og skovbær samt syltede stegte auberginer, kartoffel- og gulerodssalat med frisk purløg og en halv grillet avocado med olivenolie – det hele naturligvis økologisk. Din veganske brunch rundes af med veganske pandekager med ahornsirup samt glutenfrit brød med vegansk smør og ditto skiveost.

    Du har mulighed for tilvalg af en ægte smørbagt croissant, en tebirkes eller en kurv med ekstra surdejsbrød og smør.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Kayak Bar i weekenden?

    Kayak Bar åbner for brunch lørdag og søndag kl. 09.00.

    Hvor ligger Kayak Bar?

    Kayak Bar ligger på Børskaj 12 tæt på Knippelsbro.

    Kan jeg spise brunch hos Kayak Bar?

    Ja – Kayak Bar serverer weekendbrunch lørdag og søndag.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    Café Livingstone – brunch ved Søerne på Østerbro

    Hvis du befinder dig i nærheden af Søerne, som adskiller Københavns Indre By fra brokvartererne, finder