Spis dig mæt og glad hos GRØD på Nørrebro
Det er ikke svært at finde en café eller restaurant, som serverer brunch på Nørrebro. Kvarteret er til stadighed blandt de mest hippe af sin slags i København – og madscenen er derefter.
En tur ned ad Nørrebrogade eller rundt i kvarteret omkring Elmegade og Sankt Hans Torv vil byde på mange spændende brunchsteder. Du vil altid kunne finde en brunch, som matcher såvel din personlige smag som din pengepung. Og du har flere forskellige valgmuligheder, hvad angår såvel brunchtype som indholdet af dit måltid.
GRØD – et anderledes morgenmads- og brunchkoncept
Hvis du gerne vil spise dig mæt uden at komme til at føle dig overfyldt, er det en mulighed at stille sulten i velsmagende grød. På den måde får du både et sundt og nærende morgenmåltid, som kan give dig en blid start på morgenen. Og så kan du faktisk holde dig mæt temmelig længe, hvis du påbegynder din dag med en skål veltilberedt grød.
Det københavnske cafékoncept GRØD er noget så sjældent og innovativt som en grødbar – faktisk indtil videre den eneste af sin slags i verden. GRØD er gået hen og blevet farligt populær og er den dag i dag til stede i samtlige bydele i København.
Hos GRØD er visionen at bygge videre på den gode danske grødtradition og dermed holde denne i live. Dette sker gennem nye, spændende opskrifter, som til stadighed udvikles og forfines, samt nyskabende kogeteknikker som bevarer og fremhæver ingrediensernes fine smag.
De lækre toppings på GRØDs mange forskellige grødretter er også med til at sætte et spændende præg på den sunde spise. Grød er nemlig ikke bare grød. Og hvis du kun forbinder grød med barndommens havregrød eller juletidens risengrød, bør du faktisk aflægge GRØD en visit.
Hvis du er på jagt efter en anderledes brunch eller morgenmad, er GRØD leveringsdygtig i flere spændende variationer over temaet grød. Her finder du blandt andre den klassiske havregrød i en lind og cremet form kogt på vand og havremælk og toppet med diverse lækkerier. Havregrød findes hos GRØD også i en glutenfri version. Og skal det være ekstra sundt, kan du vælge en trekornsgrød på sort, glutenfri havre samt quinoa og chiafrø.
Hos GRØD kan du vælge iblandt et hav af forskellige toppings som for eksempel mandelsmør, sæsonens kompot, æblekompot, hampefrø, ristede mandler, hasselnødder, granola, ristede kokosflager, kakaonibs, Valrhona chokodrops, frysetørrede hindbær, banan og blåbær. På den måde kan du tilsætte din yndlingsgrød netop den topping, du holder allermest af.