Spændende og alternativ brunch hos GRØD på Vesterbro

    Vesterbrogade 105b, 1620 København V Tlf.: 4290 5832

    Vesterbro er hjemsted for nogle af byens mest trendy og fashionable restauranter og caféer i Danmark. En tur ned ad Vesterbrogade byder på mange spændende oplevelser med restauranter, som kan præsentere mad fra hele verden – og på stort set alle tidspunkter af døgnet.

    Er du på udkig efter en café eller en restaurant, som tilbyder en lækker brunch, skal du således ikke lede længe, når du befinder dig på Vesterbro. Her vil du med sikkerhed kunne finde netop den brunch eller morgenmad, du søger.

     

    Sund og anderledes morgenmad hos GRØD på Vesterbro

    Hvis du ikke er i humør til det helt store bruncharrangement med pølser, bacon, røræg, pandekager og hele udtrækket, kan du vælge i stedet at slå dig ned på GRØD. Her kan du bestille et måltid som på én og samme tid er mættende, nærende og sundt, og som efterlader dig med en let – og ikke overmæt – fornemmelse i kroppen.

     

     

    GRØD er noget så sjældent og nyskabende som en grødbar – faktisk den første af sin slags i verden. Det banebrydende koncept så for første gang dagens lys i 2011 hvor dets bagmand satte sig for at forfine allerede eksisterende opskrifter på grød samt udvikle nye af slagsen.

    Målet var at skabe en ny tradition, som bygger på den gode danske grødtradition og dermed give dette måltid en velfortjent renaissance. Grød kan nemlig være meget andet og mere end den havregrød, vælling eller øllebrød, vi fik som små, eller den risengrød med kanelsukker og smørklat de fleste af os spiser omkring jul.

    Hos GRØD finder du således et særdeles varieret menukort, som foruden de traditionelle danske grødtyper også indeholder risotto, daal og congee – grødtyper med international inspiration. Mest populær er dog stadig den varme grød, som især spises om morgenen, og som i de kolde måneder kan betragtes som en særlig dansk variation over temaet comfort food.

     

     

    Hvis du vælger at lægge vejen forbi GRØD i forbindelse med morgenmad, brunch eller frokost, kan du således se frem til et stort udvalg af flydende føde. Den klassiske havregrød findes her i flere versioner. Du kan for eksempel vælge den helt enkle Havregrød I, som er kogt på vand og havremælk og toppet med hjemmerørt karamelsauce, frisk æble og ristede mandler.

    Den glutenfri variant af havregrød hedder Superiagrød er tilberedt på “sort havre”, quinoa og chia. Superiagrød er kogt på økologisk havremælk og drysset med toppings af frysetørrede hindbær, økologiske hampefrø, kakaonibs, banan og havtornkompot.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner GRØD på Vesterbrogade?

    GRØD åbner mandag til fredag klokken halv otte og i weekenden klokken ni.

    Hvor ligger GRØD på Vesterbro?

    GRØD har til huse på Vesterbrogade 105B.

    Kan jeg spise morgenmad hos GRØD?

    Ja – GRØD tilbyder mange forskellige typer morgenmad og brunchegnede retter.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    La Esquina – morgenmad med sjæl på Østerbro

    Indre Østerbro i området omkring Ryesgade er et af de mest trendy kvarterer i København. Her