Original Coffee på Østerbro – morgenmad i afslappede rammer

    Nordre Frihavnsgade 2, 2100 Østerbro Tlf.: 5250 0520

    Det berømte og hippe Nordre Frihavnsgade-kvarter på Østerbro huser mange hyggelige spisesteder. Du vil i det område altid kunne finde en café eller en restaurant, som kan imødekomme din smag og din appetit.

    Er du på jagt efter en café, hvor du kan sidde og nyde et velsmagende morgenmåltid i ro og mag, kan du finde, hvad du søger hos Original Coffee. Den københavnske cafékæde Original Coffee har nemlig også en afdeling på Nordre Frihavnsgade tæt ved Trianglen på Østerbro.

    Den lille café henvender sig især til venne- eller kæresteparret, som gerne vil sidde og sludre over en kop kaffe eller en bid brød, og til singleton’en som måske ønsker et hyggeligt sted at plugge sin laptop ind. Der er nemlig kun små borde i caféen, som ikke egner sig synderligt til hverken familier eller barnevogne.

     

     

    Hvis du sætter pris på en afslappet atmosfære og et enkelt, veltilberedt morgenmåltid kan du således med stor fordel vælge at slå dig ned på Original Coffee i Nordre Frihavnsgade. Her kan du hygge med avisen eller din laptop – og selvfølgelig en kop af byens måske bedste filterkaffe.

     

    Morgenmad hos Original Coffee – for de helt morgenfriske

    Allerede klokken syv slår Original Coffee hver morgen café-dørene op for det morgenmadssultne publikum. Du vil blive budt velkommen af smilende baristaer og den fortryllende duft af friskbrygget kaffe.

    Original Coffee får sine kaffebønner fra det københavnskbaserede risteri Kontra Coffee. Kontra Coffee er især berømt for sine velristede bønner, som stammer fra bæredygtige plantager i Sydamerika, Mellemamerika, Indien og Afrika. Du bør ikke snyde dig selv for Dagens Filterkaffe hos Original Coffee, som varierer fra dag til dag.

     

     

    Du er således altid garanteret en sublim kop kaffe til din morgenmad hos Original Coffee, uanset om du er til filterkaffe eller om du foretrækker en espressodrik. Original Coffee er leveringsdygtig i espresso, americano, cortado, macchiato, cappuccino og classic iced coffee til de varme dage.

    Er du sulten, har du forskellige valgmuligheder hos Original Coffee. Du kan med stor fordel gå ombord i den delikate Morgen Complet, som består af to stykker ristet rugbrød med smør, ost og syltetøj, to blødkogte æg og et glas yoghurt med bær og granola. Til den lille sult anbefales en ølandsbolle med ost eller pålæg.

    Du kan også bestille yoghurt med granola eller overnight oats som stand alone morgenmad. Og hælder du nærmere til en mere frokostagtig ret, kan du bestille avocado eller tun på rugbrød – selvfølgelig 100% frisklavet.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Original Coffee på Østerbro?

    Original Coffee åbner klokken syv alle ugens dage.

    Hvor ligger Original Coffee på Østerbro?

    Original Coffee har til huse i Nordre Frihavnsgade 2 tæt på Trianglen.

    Serveres der morgenmad eller brunch hos Original Coffee?

    Hos Original Coffee kan du bestille en lækker morgen complet med æg, brød, ost og yoghurt.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    La Esquina – morgenmad med sjæl på Østerbro

    Indre Østerbro i området omkring Ryesgade er et af de mest trendy kvarterer i København. Her