Original Coffee – morgenmad og kaffe på Vesterbro

    Istedgade 64, 1650 København V Tlf.: 5217 8114

    Original Coffee er intet mindre end en københavnsk succeshistorie. Inden for få år har kæden bredt sig over såvel Indre By som brokvartererne – til stor glæde for københavnerne som sætter stor pris på de hyggelige caféer, de enkle retter og den utroligt velsmagende kaffe.

     

    Morgenmad eller brunch på Vesterbro hos Original Coffee

    Hvis du besøger Original Coffee, kan du faktisk spise morgenmad hele dagen. Original Coffee serverer nemlig morgen complet bestående af to skiver ristet rugbrød med smør, ost og kompot, to blødkogte æg og et glas yoghurt med sirup, granola og bær.

     

     

    Er du ikke sulten nok til en fuld morgen complet, kan du i stedet vælge en friskbagt ølandsbolle med smør og ost eller pålæg. Du kan også bestille blødkogte æg, brød og ost for sig – altså en morgen complet uden yoghurt. Eller du kan bestille yoghurt med granola og bær samt overnight oats (havregryn som har trukket natten over) som stand alone retter.

    Endelig kan Original Coffee tilbyde de mere frokostagtige madder med avocado med blødkogt æg eller tun mousse med avocado på rugbrød. Og er du slet ikke sulten, kan du stadig med stor fordel besøge den populære café på Vesterbro. Her kan du nemlig bestille en kop kaffe som er noget ud over det sædvanlige.

     

    Original Coffee – måske byens bedste kaffe

    Original Coffee bruger udelukkende kaffe- og espressoprodukter fra det københavnske kafferisteri Kontra Coffee. Dette er din garanti for kaffe i top kvalitet, når du lader din brunch eller morgenmad på Original Coffee ledsage af en kop dampende varm kaffe.

    Kontra Coffee er kendt for sine fine ristninger af de udsøgte kaffebønner, som stammer fra bæredygtige plantager rundt omkring i verden. Såvel drypkaffe som espressodrikke hos Original Coffee er baseret på disse bønner og tilberedt med omhu af trænede baristaer.

     

     

    Du kan vælge din kaffe blandt de mange traditionelle espressodrikke som for eksempel americano, cortado, latte macchiato, caffe mocha, cappuccino og caffe latte. Du bør dog unde dig selv en kop dagens kaffe, som er nænsomt tilberedt ved drypmetoden. Dagens kaffe hos Original Coffee skifter hver dag og giver dig mulighed for at smage på kaffe fra alle verdens kaffeproducerende lande.

    Er det varmt i vejret, kan du skifte din varme kaffedrik ud med en isafkølet en af slagsen. Og er du ikke til det koffeinholdige kan du vælge at bestille en kop te, chai latte eller varm chokolade.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Original Coffee?

    Original Coffee åbner halv otte i hverdagene og klokken otte i weekenden.

    Hvor ligger Original Coffee på Vesterbro?

    Original Coffee på Vesterbro har til huse på Istedgade 64.

    Kan jeg spise morgenmad hos Original Coffee?

    Ja – Original Coffee i Istedgade serverer morgen complet hver dag hele dagen.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    Café Livingstone – brunch ved Søerne på Østerbro

    Hvis du befinder dig i nærheden af Søerne, som adskiller Københavns Indre By fra brokvartererne, finder