Original Coffee – morgenhygge og brunch på Frederiksberg

    Gammel Kongevej 173, 1850 Frederiksberg Tlf.: 7115 5250

    Hvis du ikke er i humør til det helt store restaurantbesøg i anledning af dagens første måltid, er Original Coffee et rigtigt fint sted at besøge. Her kan du nemlig nyde en enkel morgenmadstallerken i fred og ro – og samtidig nyde en kop kaffe som nok skal hæve dit humørniveau adskillige grader.

    Original Coffee er først og fremmest en café, hvor du får gourmetkaffe i top kvalitet til absolut rimelige priser. Du kan dog også sagtens spise dig mæt og glad på Original Coffee, som tilbyder et velassorteret menukort til de sultne gæster.

     

    Morgenmad hos Original Coffee – enkelt og hyggeligt

    Original Coffee tilbyder en herlig og velsmagende morgen complet, hvor samtlige elementer er friske og veltilberedte. En morgen complet hos Original Coffee består af to skiver ristet rugbrød med smør, ost og marmelade, to blødkogte æg og yoghurt med granola.

    Et udsøgt måltid for de morgenfriske – eller de knap så morgenfriske. Morgen complet hos Original Coffee serveres nemlig hele dagen på lige fod med de andre retter på menukortet.

     

    Er du knap så sulten, kan du vælge en ølandsbolle med smør samt ost og syltetøj eller pålæg. Du kan også nøjes med to blødkogte æg med brød og ost. Til den helt lille sult kan du vælge en yoghurt med granola eller en portion overnight oats. Og er du mere i frokosthumør, kan du bestille en avocado eller tunsalat på rugbrød.

     

    Original Coffee – når dagens første kop kaffe skal være den bedste

    Når du besøger Original Coffee på Frederiksberg, er du altid garanteret en sublim smagsoplevelse. Original Coffee står nemlig for byens bedste kaffe. De kaffebønner som anvendes til fremstilling af kaffe- og espressodrikke hos Original Coffee, stammer fra det berømte østerbrobaserede mikroristeri Kontra Coffee.

     

    Kontra Coffee er kendt for sine utroligt fine ristninger og udsøgte kaffebønner fra økologiske og bæredygtige kaffeproducenter verden over. Hos Original Coffee er du således altid garanteret en velsmagende kop kaffe – hvad enten du ønsker Caffe Latte, Americano, Macchiato, Cappuccino eller espresso til din morgenmad.

    Du kan vælge imellem en af de mange espressodrikke, eller du kan vælge Dagens Filterkaffe. Sidst nævne varierer fra dag til dag og fremstilles på nænsom og professionel vis ved hjælp af et drypfilter.

    Er du ikke til kaffe, kan du selvfølgelig sagtens bestille en kop varm te, chai latte eller kakao. Og din morgenmad på Original Coffee bliver intet mindre end perfekt, hvis du tilføjer et glas friskpresset juice.

    FAQ BOKS

    Hvor ligger Original Coffee på Frederiksberg?

    Original Coffee har til huse på Gl. Kongevej 173

    Hvornår åbner Original Coffee på Frederiksberg?

    Original Coffee slår dørene op hver morgen klokken 07:00

    Kan jeg spise morgenmad eller brunch hos Original Coffee?

    Ja – Original Coffee er leveringsdygtig i måske byens bedste morgen complet med æg, yogurt, rugbrød, smør og ost.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffehuset – din brunch-restaurant på Nørrebro

    Hvis du leder efter et nyt og spændende spisested, hvor du kan få en hyggelig morgenmad

    Istanbul brunch – autentisk tyrkisk brunch i Valby

    Brunch Istanbul – en autentisk brunchoplevelse Sætter du pris på en lækker brunch, men er du