Ipsen & Co. – brunch i verdensklasse midt på Frederiksberg

    Gammel Kongevej 108 , 1850 Frederiksberg Tlf.: 32 14 55 27

    Hvis du leder efter en brunch, som sagtens kan måle sig med, hvad du finder i Paris, New York eller på nogle af de finere hoteller rundt omkring i verden, bør du aflægge Ipsen & Co. på Gl. Kongevej en visit. Her får du i tilgift din morgenmad eller brunch serveret i hyggelige omgivelser med et rustikt præg.

    Atmosfæren hos Ipsen & Co. er ganske uforlignelig. Caféen er et sandt åndehul midt i storbyens trængsel. De dygtige folk bag Ipsen & Co. har gjort sig den største umage med at skabe en stemning, som gør det muligt for dig at nyde de lækre retter i fulde drag.

    De hyggelige lokaler på Gl. Kongevej er indrettet i en afslappet stil og bærer præg af ejernes høje engagement og sans for detaljerne. Du kan roligt sætte dig til rette ved et af træbordene i den fine lille café og nyde din morgenmad til dæmpede toner fra anlægget, mens Frederiksberg vågner udenfor.

     

    Morgenmad og brunch i top kvalitet hos Ipsen & Co.

    Allerede klokken otte slår Ipsen & Co. dørene op og byder de morgenfriske indenfor til friskbrygget kaffe og hjemmebagte lækkerier. Alle de velsmagende retter er tilberedt af danske råvarer af højeste standard.

    Ipsen & Co. bestræber sig på at opretholde en bæredygtig profil, og de kan derfor præsentere brunch og morgenmad fremstillet med økologiske råvarer. Således stammer både yoghurt, æg, ost, brød og kødvarer fra økologiske producenter, hvilket tydeligt skinner igennem i madens smag.

     

     

    Ipsen & Co. kan hjælpe dig med såvel den store som den lille sult. Er du bare i humør til en lille haps, kan du vælge en hjemmebagt bolle med vesterhavsost og syltetøj eller en croissant – alternativt en skål yoghurt med granola og rabarber på toppen.

    Du kan også vælge to blødkogte æg med ristet rugbrød, smør og ost dertil, hvis du er lidt mere sulten. Eller du kan sammensætte en mini brunch ud fra de nævnte retter.

    Et morgenbræt fra Ipsen & Co. indeholdende blødkogte æg, bolle med smør, vesterhavsost og syltetøj, croissant og yoghurt med müsli og rabarber kan stille den værste sult. Og vælger du brættet som del af en morgen-combo får du ydermere et glas friskpresset juice samt valgfri kaffe eller te.

    Hos Ipsen & Co. er teen fra Perchs Tehandel og kaffen fra Kontra Coffee. Lige som det gør sig gældende for råvarerne, er Ipsen & Co. nemlig særdeles kræsen med sine leverandører. Derfor finder du udelukkende kvalitetsmad og -drikke hos Ipsen & Co.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Ipsen & Co.?

    Ipsen & Co. åbner klokken otte og serverer morgenmad og brunch frem til klokken elleve.

    Hvor ligger Ipsen & Co.?

     Ipsen & Co. har adresse på Gl. Kongevej 108 på Frederiksberg.

    Hvor på Frederiksberg kan jeg spise tidligt om morgenen?

    Hos Ipsen & Co. kan du allerede fra kl. 8:00 få et velsmagende morgenmåltid eller en brunch.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffehuset – din brunch-restaurant på Nørrebro

    Hvis du leder efter et nyt og spændende spisested, hvor du kan få en hyggelig morgenmad

    Istanbul brunch – autentisk tyrkisk brunch i Valby

    Brunch Istanbul – en autentisk brunchoplevelse Sætter du pris på en lækker brunch, men er du