Grød på Christianshavn – en alternativ morgenmad i hyggelige omgivelser
Måske har du som barn fået havregrød – eller måske endda øllebrød – til morgenmad en eller flere gange. Og det er næsten 100% sikkert, at du i juletiden har spist risengrød med smørklat og kanelsukker.
Der er noget hyggeligt ved denne type varm mad. Det kræver ikke den store anstrengelse at sætte en skål grød til livs. Er grøden lavet ordentligt, er det faktisk en rigtig hyggelig fornemmelse at spise den.
Man kan faktisk sige, at grød er den ultimative comfort food. Og lige som det gør sig gældende med suppe, mætter grød faktisk bedre end man måske lige umiddelbart skulle tro.
Grundlæggeren af GRØD, verdens første grødbar, besluttede i 2011 at gøre op med sin overvægt og udvikle et koncept bestående af lækre retter, som både var velsmagende, sunde og let fordøjelige. Gennem eksperimenter med forskellige ingredienser og teknikker opstod en række spændende grødretter, som rækker langt ud over den traditionelle havregrød eller vælling.
Således kan GRØD den dag i dag præsentere et bredt udvalg af forskellige typer grød, risotto, daal og congee – alle retter af grødtypen med inspiration fra hele verden. Samtidig udgiver GRØD kogebøger, lige som en masse opskrifter er tilgængelige.
Der ud over står GRØD bag en lang række grødprodukter, som kan købes i diverse kiosker, supermarkeder og dagligvarebutikker – produkter som er fremstillet, så du nemt og hurtigt selv kan tilberede en skål velsmagende GRØD.
Og så kan du efterhånden finde et hav af grødbarer i København.
Spis morgenmad hos GRØD på Christianshavn og kom godt i gang med dagen
Hos GRØD i Prinsessegade kan du med god samvittighed nyde et varmt morgenmåltid – eller et koldt et af slagsen. GRØD er nemlig ikke udelukkende leveringsdygtig i varm grød.
Du kan for eksempel vælge at bestille en lækker Chiagrød som er fremstillet på økologisk havremælk. Chiagrød hos GRØD serveres med en super delikat topping bestående af havtornkompot, ristede kokosflager, banan, peanutbutter, ristede mandler og skyr.
Skal din morgenmad være ekstra og særligt sund, kan du lade den bestå af en Acai Blueberry Bowl med banan, blåbær, acaipulver og økologisk havremælk toppet med blåbær, peanutbutter, banan, ristede kokosflager og GRØDs hjemmelavede granola.
Er du mere til den traditionelle havregrød, kan du bestille en portion grød kogt på vand og havremælk. Din havregrød toppes med hjemmerørt karamelsauce, frisk æble og ristede mandler – eller du kan vælge en Bland-selv-grød, som består af havregrød med frit valg af tre slags toppings.