En rå oplevelse hos 42Raw
Bevæger du dig rundt i Københavns Indre By, er der masser af muligheder for at finde et solidt måltid mad. Bykernen formelig vrimler med spændende spisesteder i form af caféer og restauranter, som står klar til at servere stribevis af lækre retter for dig.
De sunde spiserier har inden for de seneste år vundet indpas i København K. Hvor man for tyve år siden skulle lede længe efter en god vegetarisk eller vegansk restaurant, finder du et hav af disse rundt omkring i byen i dag.
Det er således blevet meget nemmere for vegetarer og veganere at finde et solidt og veltilberedt måltid mad, ligesom allergikere af enhver art har det en del nemmere, når det handler om at vælge restaurant. Du kan for eksempel besøge en af de efterhånden mange afdelinger af den spændende konceptrestaurant 42Raw.
42Raw – et brunchkoncept med bid i
I Pilestræde tæt på Gothersgade og Magasin Du Nord finder du den oprindelige 42Raw restaurant.
42Raw blev grundlagt på princippet om, at de fødevarer, som blev anvendt i forbindelse med tilberedning, ikke måtte opvarmes til over toogfyrre grader celsius. Dette princip er dog siden hen blevet fraveget, da konceptet er udvidet med kogte og bagte retter.
42Raw står dog stadig for sunde og nærende retter, som kan fremstilles med et minimum af tilberedning. Og samtidig bestræber 42Raw sig på at fremstille måltider uden gluten, stivelse eller laktose.
En brunch hos 42Raw er således et sundt og nærende måltid, som efterlader dig med en let – og ikke overmæt – fornemmelse. Hver dag frem til klokken to kan du nyde en lækker brunch bestående af en halv pandekage – selvfølgelig glutenfri – med banan og chokoladesauce, fritter fremstillet af søde kartofler, avocado og hummus, ristet glutenfrit brød og en Granola Bowl.
Hvis din morgenmad skal være ekstra og særligt sund, kan du i stedet gå efter en af de super sunde bowls, som 42Raw excellerer i. Blandt disse finder du Acai Bowl med jordbær, banan, blåbær, acai, kokos, granola og gojibær. Blue Bowl med avocado, banan, blå spirulina, kokos, granola, blåbær og gojibær samt Matcha Bowl med avocado, banan, matcha, kokos, granola, blåbær og gojibær.
Du kan med stor fordel vælge den berømte Granola Bowl med æble, banan, planteyoghurt, granola, blåbær og gojibær for den ultimative morgenmadsoplevelse. Og til den søde tand kan du vælge en portion glutenfri pandekager med banan, blåbær, æble, kokos, gojibær, kokoscreme og chokoladesovs.
Velkommen til – og velbekomme!