En komplet brunch hos Den Franske Cafe på Østerbro
Når du leder efter en café eller en restaurant, hvor du kan nyde et tidligt måltid – for eksempel en morgenmad eller en brunch – kan du med stor fordel søge mod Østerbro. Her går du sjældent galt i byen, når det gælder gode spisesteder.
Især det område, som ofte benævnes Indre Østerbro, kan byde på mange spændende spiseoplevelser. Og trækker du ned langs søerne, kan du øge dine chancer for at finde det rette brunchsted ganske betragteligt.
Spændende brunch hos Den Franske Café på Østerbro
På Sortedams Dossering, som løber langs bredden af Sortedams Sø, finder du Den Franske Café på Østerbro. Den Franske Café er med sin attraktive placering et yndet udflugtsmål for københavnere, som ønsker et lækkert måltid – eller måske blot en kop friskbrygget kaffe – i smukke og pittoreske rammer.
I lighed med de mange andre caféer og restauranter langs med de københavnske søer på brokvartersiden kan Den Franske Café nemlig prale af et stort og lækkert udendørs serveringsareal. Her kan du nyde dit måltid i den friske luft med direkte udsigt til Sortedams Sø og Indre Bys smukke skyline.
Er vejret ikke til udendørs spisning, kan du vælge at trække indenfor i de hyggelige og klassisk indrettede cafélokaler. Her lever Den Franske Café for alvor op til sit navn. Det fine decor leder tankerne hen på en parisisk café eller bistro. Her hersker en hyggelig og afslappet stemning – perfekt til brunch med vennerne, mødregruppen eller familien.
Den Franske Café er leveringsdygtig i flere forskellige variationer over temaet morgenmad eller brunch. Er du blot småsulten, kan du for eksempel vælge en skive franskbrød med ost eller pålæg som supplement til din gourmetkaffe.
En lille morgenmadstallerken hos Den Franske Café består foruden franskbrød og kaffe af et glas appelsinjuice. Du kan eventuelt tilføje en portion økologisk skyr toppet med frisk frugt, rabarberkompot og müsli. Eller du kan avancere til en platte med røræg, bacon, stegte pølser og en ægte fransk croissant.
Den Franske Café serverer to forskellige slags brunch alle dage, nemlig Den Franske Brunch og Vegetar Brunch. Førstnævnte består af røræg med purløg, bacon, pandestegte pølser, to slags ost, frisk frugt, skyr med frisk frugt, rabarberkompot og müsli samt en smørbagt croissant og en pandekage med sirup serveret med hjemmebagt brød, smør og marmelade.
Er du vegetar kan du gå ombord i vegetarplatten, hvor kødet er erstattet af avocado med rødbede, hummus og sesam.