En ægte østerbrobrunch hos Ø12 Coffee & Eatery Østerbro
Er du i byen til formiddag, og hungrer du efter en lækker, velsmagende morgenmad eller brunch? Så behøver du ikke at lede længe. Københavns Indre By og de centrale dele af brokvartererne er spækket til randen med spændende caféer og restauranter, som serverer tidlige måltider i form af morgenmad, brunch eller en let frokostanretning.
Centralt beliggende på Øster Farimagsgade i den indre del af Østerbro finder du Ø12 Coffee & Eatery – en klassisk dansk café, som serverer morgenmad og brunch allerede fra kl. 07:00 om morgenen.
Du er velkommen hos Ø12 Coffee & Eatery, uanset om du blot er i humør til en enkelt kop friskbrygget kaffe, eller om du har appetit til det helt store brunchudtræk. I det følgende kan du læse mere om, hvad du kan forvente når du sætter dig til rette på Ø12 Coffee & Eatery.
Brunch hos Ø12 Coffee & Eatery – et måltid i topklasse
Selv om Ø12 Coffee & Eatery måske ligner en lille café, er udvalget af brunch og morgenmad stort. Du kan for eksempel vælge at bestille en Morning Plate, som består af en surdejsbolle, comté ost, smør og syltetøj samt fransk skinke og to blødkogte æg. Du kan også vælge den lidt mere omfangsrige Ø12 platte med avocado smash, chia grød, bacon, røræg, chili-cheese pølse, comté, laks, smør, marmelade, surdejsbrød og rugbrød.
Som alternativ til de to platter kan du selv sammensætte din tallerken ud fra det store udvalg af delikate morgenmadsretter på menuen. Her kan du vælge imellem forskellige elementer, som hver især kan stille den lille sult, og som tilsammen kan mætte selv den mest hungrende.
Du kan for eksempel bestille en grød med æblekompot, hasselnøddemælk og chiafrø eventuelt med ekstra karamelsauce, en portion yoghurt med hjemmelavet granola og årstidens kompot samt bær, syre og hybenstøv eller en avocado smash på ristet surdejsbrød med cherrytomater, græskarkerner og feta.
Ø12 Coffee & Eatery tilbyder også den populære morgenmadsret Croque Monsieur med fransk skinke, Gouda Beemster og Vesterhavsost, som ved hjælp af et spejlæg kan konverteres til en Croque Madame. Og du må ikke snyde dig selv for den klassiske Eggs Benedict – her på sprød, sød kartoffel og med enten fransk skinke, halloumi eller laks som grundingrediens.
Til den søde tand kan du vælge en portion pandekager toppet med friske bær og hasselnødder samt enten vaniljecreme eller peanut butter creme. Og i julesæsonen kan du forkæle dig selv med æbleskiver og syltetøj. Kort sagt er der noget for enhver smag.