Café Klimt – en brunchklassiker på Frederiksborggade

    Frederiksborggade 29, 1360 København K Tlf.: 33 11 76 70

    I det skønne kvarter omkring Torvehallerne finder du nogle af de bedste gader, når det handler om spisesteder i topkvalitet. Du kan for eksempel med stor fordel bevæge dig op ad enten Ahlefeldtsgade eller Frederiksborggade, hvis du er på jagt efter en lækker brunch. I sidst nævnte gade finder du Café Klimt – et af byens ubetinget bedste brunchspiserier.

     

    Byg selv brunch hos Café Klimt

    Café Klimt er et af de spisesteder, som tilbyder, at du selv kan sammensætte din brunch ud fra et rigt udvalg af retter. Hos Café Klimt finder du en bred selektion af brunchkomponenter inden for kategorierne mejeri, ost, æg, fisk, kød, vegetar, frugt og grønt, salat og dessert.

    Du kan frit vælge og vrage blandt de mange lækre retter og sammensætte din brunch af tre, fire, fem, seks, syv eller otte elementer. Og så kan du vælge at tilføje en kurv med lækkert friskbagt bagværk.

     

    Café Klimt Kbh K

     

    I afdelingen for mejerivarer finder du blåbærsyoghurt med hjemmelavet granola og bær, økologisk skyr med karamel, mandler, havsalt og banan eller hjemmelavet granola, bær og honning. Er du til ost, kan du vælge imellem økologisk vesterhavsost med solbærsyltetøj, fransk brie på knækbrød med solbærsyltetøj eller ovnbagt gedeost serveret på ristet brød og toppet med honning og valnødder.

    Du kan supplere med forskellige variationer over temaet æg – her under økologiske spejlæg med bacon, røræg med sucuk, røræg med bøgehatte, en omelet med bacon, kartoffel og ost eller en vegetaromelet med ost og grøntsager. Hvis du ønsker fisk til din brunch, kan du bestille hjemmelavet tunmousse, hjemmerørt laksemousse, torpedorejer med chilidressing eller koldrøget laks på knækbrød med kaviar, agurk, cashewnødder, sesam og hjemmelavet dressing.

    Slagteriafdelingen kan tilbyde kyllingepølse med hjemmelavet sennepsdressing, hønsesalat med ovnbagt pancetta og kyllingespyd eller kyllingestrips med hjemmelavet dressing. Er du vegetar, kan du i stedet vælge humus toppet med tapenade, falafel med hjemmelavet dressing, stegt selleribøf eller hummus/avocadocreme toppet med chiliflager.

     

    Café Klimt Kbh K

     

    Afdelingen for frugt og grønt kan diske op med dagens frugtskål, en halv avocado med hytteost, ristede mandler og lime eller med sesam, havsalt, olivenolie, cashewnødder og lime. Du kan også vælge mellem diverse salater – for eksempel tomatsalat med mozzarella, pesto og tomat eller en avocadosalat.

    Til den søde tand kan du afslutte din brunch med dessert i form af en kanelsnegl toppet med belgisk chokolade, gammeldags æblekage med makroner og flødeskum eller amerikanske pandekager med nutella, banan og mandler.

    Og du kan naturligvis sætte prikken over i’et med en god kop kaffe eller te.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Café Klimt?

    Café Klimt åbner kl. 10.00 alle ugens dage.

    Hvor ligger Café Klimt?

    Café Klimt ligger i Frederiksborggade 29.

    Serverer Café Klimt brunch?

    Ja – hos Café Klimt kan du selv sammensætte din egen brunchtallerken.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    La Esquina – morgenmad med sjæl på Østerbro

    Indre Østerbro i området omkring Ryesgade er et af de mest trendy kvarterer i København. Her