Mig & Venner – hygge og selvforkælelse på Frederiksberg

    Vesterbrogade 186, 1800 Frederiksberg Tlf.: 1800

    Blandt de mange lækre caféer på Frederiksberg stikker Mig & Venner ud som en af de mere hyggelige og hjemlige af slagsen. Filosofien bag Mig & Venner er at skabe et rum, hvor du kan føle dig hjemme.

    Uanset om du besøger Mig & Venner i selskab med dine venner eller studiekammerater, eller om du foretrækker at arbejde med din laptop i ro og mag, er Mig & Venner stedet for dig. Du kan nyde en god kop kaffe eller et stykke smørrebrød, mens du giver dig hen til den karakteristiske caféstemning. Og er du sulten fra morgenstunden, er Mig & Venner også et godt bud på en morgenmadscafé.

     

    Brunch og morgenmad hos Mig & Venner på Frederiksberg

    Befinder du dig i den ydre del af Vesterbrogade, nærmere betegnet på hjørnet af Frydendalsvej, og er du sulten efter et lækkert morgenmåltid? Så kan du med stor fordel aflægge Mig & Venner en visit. Mig & Venner er nemlig leveringsdygtig i et velassorteret udvalg af lækre brunch- og morgenmadsretter, som serveres frisk tilberedte og smukt anrettede ved de hyggelige borde.

    Du kan for eksempel vælge at kaste dig over Mig & Venners velkomponerede morgentallerken. Denne indeholder lækkert, friskbagt surdejsbrød med vesterhavsost og hjemmelavet skovbærmarmelade. Dertil serveres to blødkogte æg. Og der er selvfølgelig frit valg på alle hylder hvad angår drikkevarer.

     

    Er du ikke til ost og æg, fås morgentallerkenen i to andre varianter. I den ene er ost, marmelade og æg erstattet af koldrøget laks, krabbesalat og hjemmerørt urteflødeost. Og den anden morgentallerken består af røræg med spinat og bacon, rugbrød og hjemmelavet grov ketchup.

     

    Morgenmaden til den lille sult

    Er du knap så sulten, kan du i stedet for en fuld morgentallerken vælge en portion økologisk yoghurt med müsli toppet med enten havtorn eller skovbær. Et let og lækkert alternativ til den helt store brunch eller morgenmad.

     

    Du bør heller ikke snyde dig selv for en lækker lun toast med serranoskinke, mammenost og purløgsmayo. Og til den søde tand kan du vælge en hjemmebagt vaffel med skovbærmarmelade og nøddecreme. Kort sagt – noget for enhver smag.

     

    Drikkevarer hos Mig & Venner

    Når du bestiller morgenmad eller brunch hos Mig & Venner, kan du være sikker på at kunne supplere med en kop dampende varm kaffe. Mig & Venner er leveringsdygtig i alle de gængse kaffe- og espressodrikke så som Americano, Caffe Latte, Latte Macchiato, Cappuccino, Cafe au lait og Cortado  – og de tilberedes naturligvis af dygtige baristaer, som ved hvorledes man betjener en espressomaskine.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Mig & Venner?

    Mig & Venner åbner hver dag klokken otte.

    Hvor ligger Mig & Venner på Frederiksberg?

    Mig & Venner ligger i krydset mellem Vesterbrogade og Frydendalsvej – nærmere betegnet Vesterbrogade 186.

    Kan jeg bestille morgenmad eller brunch hos Mig & Venner?

    Ja – Mig & Venner kan præsentere en række lækre morgenmadsretter, som giver dig mulighed for selv at sammensætte en morgenmad eller brunch.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffehuset – din brunch-restaurant på Nørrebro

    Hvis du leder efter et nyt og spændende spisested, hvor du kan få en hyggelig morgenmad

    Istanbul brunch – autentisk tyrkisk brunch i Valby

    Brunch Istanbul – en autentisk brunchoplevelse Sætter du pris på en lækker brunch, men er du