Brunch i topklasse hos Ingolfs Kaffebar på Amager

    Ingolfs Allé 3, 2300 København S Tlf.: 32 59 95 96

    Blandt de københavnske kvarterer som inden for de seneste ti til tyve år har gennemgået den vildeste udvikling, når det handler om caféscenen, finder vi Amager.

    Amager har på få årtier løftet sig ind i danskernes bevidsthed som et endog særdeles trendy og hipt område, og med metroens indtog har boligpriserne taget himmelflugten.

    Samtidig har den forbedrede tilgængelighed og de mange nye boligbyggerier betydet, at caféerne på Amager er skudt op som paddehatte. Du er med sikkerhed ikke langt fra en god brunchcafé, uanset hvor på Amager du befinder dig. Og skal din morgenmad eller brunch være i top kvalitet, kan du med stor fordel aflægge Ingolfs Kaffebar en visit.

     

    Ingolfs Kaffebar – et åndehul på Sønderbro

    Du skal et godt stykke ud ad Amagerbrogade, før du støder på Ingolfs Allé. Men det fine lille spisested, Ingolfs Kaffebar, er hele rejsetiden værd.

     

     

    Ingolfs Kaffebar er et af de spisesteder, som har formået at bevare sin autentiske integritet hele vejen igennem. Stedet oser af charme – fra den gedigne indretning, som mestendels består af brugte designermøbler og det finurlige decor til det oplagte serveringspersonale og den velsmagende mad.

    Hos Ingolfs Kaffebar kan du bestille morgenmad, brunch, frokost og middag og være garanteret et lækkert måltid. Det varierede menukort spænder fra de klassiske morgenanretninger over et velassorteret udvalg af smørrebrød til spændende aftenretter så som Coq Au Vin eller stegt havbars serveret med bagte rodfrugter, blød rødbedecreme og grillet citron.

     

    Morgenmad og brunch hos Ingolfs Kaffebar – til hverdag og i weekenden

    Er du tidligt på færde, kan du både i weekenden og til hverdag nyde en morgenmad eller brunch hos Ingolfs Kaffebar.

     

     

    God Morgen Kortet hos Ingolfs Kaffebar gælder mellem 10 og 12 i hverdagene og indeholder retter så som blødkogt æg med hjemmebagt rugbrød, omelet med spinat og feta, økologisk yoghurt med granola og skovbær, hjemmebagt bolle med pisket smør og mulighed for ost eller skinke samt Ingolfs Croque Madame på hjemmebagt brioche toppet med ost og skinke – og selvfølgelig spejlæg på toppen.

    I løbet af weekenden serves både lørdag og søndag en himmelsk brunchplatte bestående af de mest velkendte brunchretter. Kortet skifter hver måned, men du vil med sikkerhed kunne finde æg i alle afskygninger – blødkogte æg, røræg og spejlæg – med alt det lækre tilbehør, diverse friskbagt brød og ditto boller, ost, pålæg og charcuterie samt søde sager som for eksempel pandekager, vafler eller hjemmebagt kage.

    Tilbage er der kun at sige: God appetit!

    FAQ BOKS

    Hvor ligger Ingolfs Kaffebar?

    Ingolfs Kaffebar ligger på Amager – nærmere betegnet Ingolfs Allé 3.

    Kan jeg have børn med på Ingolfs Kaffebar?

    Ingolfs Kaffebar byder alle, børn såvel som voksne, velkommen til en lækker madoplevelse.

    Serveres der brunch og morgenmad på Ingolfs Kaffebar?

    Ja – du kan nyde et lækkert morgenmåltid fra kl. 10:00 hele ugen rundt.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffehuset – din brunch-restaurant på Nørrebro

    Hvis du leder efter et nyt og spændende spisested, hvor du kan få en hyggelig morgenmad

    Istanbul brunch – autentisk tyrkisk brunch i Valby

    Brunch Istanbul – en autentisk brunchoplevelse Sætter du pris på en lækker brunch, men er du