Brunch for 2 – hyggeligt eller romantisk
Brunch er måske det mest sociale måltid, der findes. En brunch kan nydes med hele familien eller med vennegruppen, og ses ofte anrettet på buffet, hvor det er muligt at tage flere gange.
Det betyder, at du og dine ledsagere kan hygge med brunch i timevis, hvilket kan være rigtig rart og afslappet. Og da mange af de caféer og restauranter, som serverer brunch, samtidig er særdeles familievenlige, er brunch både for store og små.
En hyggelig brunch for to – hvordan og hvorledes?
Det kan således være en god idé at booke bord til brunch, hvis det er kollegerne, familien eller venneflokken, som skal trakteres. En gang imellem har man dog brug for blot at kunne nyde et lækkert brunchmåltid med en nær ven eller veninde eller måske med sit hjertes udkårne.
Til netop dette formål er de store brunchrestauranter med travle buffet’er og større selskaber ikke de mest velegnede. Her vil du nok foretrække et lidt mere intimt setting uden for megen larm og trængsel.
I det følgende kan du læse mere om de spisesteder, som er særligt velegnede til hygge for to – også til morgenmad eller brunch.
The Packhouse på Christianshavn – hyggelig morgenmad i kælderen
Det er ikke, fordi børn og familier ikke er velkomne hos The Packhouse. Beliggenheden i kælderniveau indbyder bare ikke til det helt store familie-kalas, lige som lokalets størrelse lægger en naturlig begrænsning på selskabets størrelse.
Til gengæld er en Basic Brekkie eller en Morning Mix et rigtigt hyggeligt alternativ til de helt store brunchudtræk, som du typisk vil få serveret på en af de større og mere familieorienterede restauranter.
Hvis du sætter pris på at nyde din brunch i smukke omgivelser, er Christianshavn det helt rigtige sted. Og The Packhouse har endda mulighed for udendørs servering.
Book bord til brunch for to hos Café Alma
Ligeledes i kælderplan finder vi Café Alma på Islands Brygge. Café Alma har borde og plads til både store og små selskaber. Lokalernes disposition gør, at man sagtens kan nyde en rolig og intim brunch ganske få personer ad gangen uden at blive forstyrret.
Indretningen er både klassisk og hyggelig. Og de tre forskellige brunchanretninger samt de mange forskellige morgenmadsretter hos Café Alma er særdeles lækre.
Romantisk brunch for to i maleriske omgivelser på Christianshavn
Tæt på inderhavnsbroen på smukke Christianshavn finder du Grosen & Falkenbergs, som residerer i en husbåd i Arsenalgraven. Hos Grosen & Falkenbergs kan du og din ledsager iagttage livet i Inderhavnen, hvor de populære GoBoats og kajakker defilerer forbi fra vandsiden, og promenerende familier nyder en gåtur langs vandet.
Grosen & Falkenbergs har ikke så mange siddepladser, og derfor er det en god idé at booke bord i god tid. Men så kan I til gengæld se frem til en rigtig dejlig oplevelse – og en formidabel brunch.
Sokkelund Café og Brasserie – luksusbrunch i ro og mag
På Frederiksberg finder du Sokkelund Café og Brasserie, som gør en dyd ud af de gode manerer.
Hos Sokkelund Café og Brasserie pointeres det tydeligt, at man her skal opføre sig pænt, når man sætter sig til rette for at nyde et måltid. Det betyder, at du og din ledsager kan regne med madro og omend ikke total stilhed så i hvert fald de bedste rammer for en hyggelig brunch.