Brunch på Amager – forkæl dine smagsløg med lækker brunch

    Inden for de seneste tyve år har Amager udviklet sig eksplosivt. Med anlæggelsen af Metroen og Amager Strandpark er øen blevet en del mere attraktiv, end den var før i tiden. Og dette afspejler sig tydeligt i udvalget af caféer på Amager.

    Du er aldrig langt fra en brunchcafé, når du befinder dig på Amager. Københavns hovedø er i den grad et mekka for det publikum, som sætter størst pris på en rigtig god brunch.

    Uanset om du befinder dig i den indre del af Amager (også kaldet Amagerport), på Islands Brygge, i Sundby, på Vestamager eller i Ørestaden, kan du altid finde en café, som serverer netop den type brunch, du allerbedst kan lide.

    I det følgende kan du læse mere om de forskellige populære caféer, som serverer brunch på Amager.

     

    Mad & Kaffe på Amager – succes’en fortsætter

    Mad & Kaffe består af en række caféer i den centrale del af København og på Frederiksberg. Foruden smørrebrød, varme retter, burgers og salater serverer Mad & Kaffe en brunch i særdeles høj kvalitet.

    Brunch hos Mad & Kaffe på Amager bygger på vælg selv-konceptet. Med en vælg selv-brunch kombineres det bedste fra den faste brunch tallerken med de mange fordele ved en brunchbuffet.

     

     

    Hos Mad & Kaffe kan du således sammensætte din egen brunch bestående af fem eller syv elementer fra brunchkortet. På den måde undgås såvel madspild som den smitterisiko, der uvægerligt opstår i forbindelse med buffet. Og så er en brunch, der serveres ved bordet, bare lidt mere delikat.

    I Mad & Kaffes brunchmenu finder du blandt andet diverse bagværk (brød, boller og croissanter), yoghurt, ost, røget laks, bacon, pølser, røræg, spejlæg, avocado, hummus og et bredt udvalg af søde sager så som smoothies, hjemmelavet nutella og gammeldags æblekage.

    Du kan sammensætte din egen brunch ud fra 3, 5 eller 7 af de små retter. Samtlige retter er fremstillet på økologiske råvarer, og standarden er virkelig høj. Det kan faktisk være rigtig svært at begrænse sig her!

     

    Wulff & Konstali – vælg selv-brunch i luftige omgivelser

    Tæt på Lergravsparken Station, som ligger på metrolinjen mod Københavns Lufthavn, finder du Wulff & Konstali. Wulff & Konstali er i lighed med Mad & Kaffe en af flere i en kæde af lignende caféer i København og tilbyder ligeledes vælg selv-brunch i top kvalitet.

    Hos Wulff & Konstali på Amager kan du nyde din brunch indendørs såvel som udendørs. Caféen råder over et stort græsareal, hvor der er masser af plads til at sidde med vennerne, mødregruppen eller familien.

    På menuen hos Wulff & Konstali finder du imponerende 22 retter. Du finder såvel et stort udvalg af de kendte vælg selv-brunchklassikere som mere ukonventionelle retter. Der er nok at vælge imellem, uanset om du sætter pris på en traditionel brunch, eller om du gerne går nye veje.

     

     

    Det er på menukortet tydeligt angivet, hvilke retter der ikke indeholder gluten, laktose eller nødder, og hvilke der er vegetariske eller veganske. Således er det nemt for dig, der har allergier eller særlige præferencer at sammensætte den perfekte brunch hos Wulff & Konstali.

    Prøv for eksempel den spændende Buddha Bowl med ristede kastanjer, mizunasalat, stjerneanis og rødbedeskum, som kan nydes af såvel allergikere som vegetarer eller veganere.

    Foruden caféen tæt på Lergravsparken Station finder du også en afdeling af Wulff & Konstali i Isafjordsgade på Islands Brygge, hvor den hygger sig i et af Københavns mest populære caféområder. Og lige som sin søstercafé tilbyder Wulff & Konstali på Islands Brygge lækker vælg selv-brunch til overkommelige priser for store og små.

     

    Tre slags brunch hos Café Alma

    Islands Brygge har ikke altid været det top trendy område, vi kender den dag i dag. Kvarteret fik et gevaldigt løft, da det blev moderniseret, samtidig med at nye byggerier skød op på havnefronten. Og med både Københavns Universitets humanistiske fakultet, Danmarks Radio og IT Universitetet inden for rækkevidde er der garanteret liv og glade dage i det gamle arbejderkvarter.

    Af samme grund strømmer det yngre publikum til bydelen for at bosætte sig, åbne virksomhed eller finde job hos en af de prestigefyldte institutioner eller hos et af de mange små innovative firmaer, som har til huse i brygge-kvarteret.

     

     

    Café Alma ser måske ikke ud af meget, når du nærmer dig fra Isafjordsgade. Caféen har sin beliggenhed i kælderplan og kan godt være vanskelig at spotte. Men når du kommer ned i den hyggelige og stemningsfulde café, vil du finde rummelige og velindrettede lokaler, som indbyder til timevis af hygge.

    Hos Café Alma kan du vælge imellem tre slags brunch, hvoraf den ene er vegetarisk. Og der serveres selvfølgelig dampende varm kaffe samt friskpresset juice til din brunchplatte.

     

    Bestil brunchplatte eller buffet hos Café Vivaldi på Amager

    Café Vivaldi, som er en af Københavns mest succesfulde restaurantkæder, findes naturligvis også på Amager. Her skal du blot et stykke ud af Amagerbrogade, og så kan du tage plads i den rummelige restaurant, hvor veloplagt serveringspersonale står klar til at servere brunch for dig og din familie.

    Den faste brunchmenu, som serveres i hverdagene og om lørdagen, fås i tre varianter: Den klassiske brunch, brunch med et twist og så den populære børnebrunch.

     

     

    Hos Café Vivaldi kan hele familiens altså være med, når der skal spises lækker morgenmad i weekenden eller til daglig. Om søndagen kan de mindste gå om bord i en særlig børnebrunchbuffet, som har fokus på lækkert bagværk, milde oste og andre børnevenlige retter.

     

    Dalle Valle på Amager – brunch i topklasse for små og store

    I samme boldgade som Café Vivaldi finder vi Dalle Valle – et succesfuldt restaurantkoncept som efterhånden har bredt sig til flere bydele.

    Hos Dalle Valle er det ligeledes muligt at invitere hele familien ud til brunch uden, at slå bunden ud af budgettet. Dalle Valle på Amager har til huse i storcenteret Field’s, som ligger vis á vis med Ørestadens metrostation. Er du i bil, er der gode parkeringsmuligheder i centerets parkeringskælder.

     

     

    Hos Dalle Valle kan du bestille en brunchbuffet med alle de klassiske brunchelementer plus lidt til. Der er med garanti retter, som vil falde i alles smag – børns såvel som voksnes.

     

    En hyggelig brunch hos Fars Dreng på Islands Brygge

    Hvis du trækker lidt ud langs med Islands Brygge, vil du uden tvivl blive overrasket over, hvor god gang der er i restaurationsscenen på disse kanter – i hvert fald når man sammenligner med tidligere tider.

    Flere og flere caféer og restauranter åbner i disse år på den før så øde og tomme strækning. Og de fleste af dem holder faktisk en temmelig høj kvalitet.

    Du finder blandt andet en afdeling af Fars Dreng – en café som ellers udelukkende har til huse i Indre By. Det seneste skud på stammen har slået sig ned i rummelige lokaler på Islands Brygge med masser af plads til en hyggelig brunch og et smukt kig til havnefronten.

     

     

    Hos Fars Dreng på Islands Brygge kan du bestille en lækker brunchplatte med alle de kendte og populære brunchklassikere så som ost, spejlæg, pølser og yoghurt. Du kan også vælge selv at sammensætte din brunch ud fra de mange små retter på kortet.

     

    Natur Tørst – super sund morgenmad og brunch på Amagerbrogade

    Begiver du dig ud ad Amagerbrogade mod Sundby finder du Natur Tørst. Her kan du bestille en brunch eller et morgenmåltid bestående af super foods. Det vil sige råvarer og ingredienser spækket med vitaminer, mineraler og antioxidanter.

    Natur Tørst står således for, hvad der må betegnes som byens sundeste brunch. Hos Natur Tørst kan du ikke alene spise dig mæt uden at blive tung og træg – du får også et power boost af dit immunforsvar og et solidt energitilskud, som kan holde dig kørende resten af dagen.

     

     

    Samtidig er Natur Tørst det helt rigtige sted at gå hen for veganere og vegetarer, som er på udkig efter en lækker brunch, og som ønsker at nyde et sundt, grønt måltid uden duften af bacon og pølse i baggrunden.

     

    Ingolfs Kaffebar – ægte hygge på amagerkansk

    Den ikoniske Ingolfs Kaffebar er et absolut must, hvis du ønsker at indtage din brunch i rustikke omgivelser centralt på Amager. Ingolfs Kaffebar har til huse på Ingolfs Allé midt i et af de mest autentiske områder på det, der i ejendomsmæglersprog kaldes Københavns Manhattan.

    Hos Ingolfs Kaffebar kan du fra klokken ti ugen rundt nyde morgenmad eller en brunchbuffet bestående af alle de kendte brunchretter. Samtlige retter er selvfølgelig fremstillet på råvarer i god dansk kvalitet, hvilket tydeligt skinner igennem i smagen.

     

     

    Indretningen er finurlig og kreativ, og interiøret består mestendels af vintage eller genbrugsmøbler. Ingolfs Kaffebar anvendes ofte som udstillingsvindue for små upcoming kunstnere. Og du skal ikke blive overrasket, hvis din kaffe serveres i en kop fremstillet af en lokal keramiker.

     

    Spændende lokal kaffe og lækker morgenmad hos Kaffebaren på Amager

    En anden hyggelig lille café finder du noget tættere på Københavns centrum, nemlig på Æblestien lige ved Under Elmene mellem Amager Boulevard og Amagerbrogade. Her kan du besøge Kaffebaren på Amager – en hyggelig lokal café som serverer lette morgenmåltider og kaffe til de morgenfriske gæster.

    Kaffebaren på Amager er berømt for sin kaffe, som er fremstillet på eget risteri. Du kan bestille såvel filterkaffe som stempelkaffe og espresso og forvente en mokkadrik i topkvalitet.

     

     

    Foruden kaffe er Kaffebaren på Amager leveringsdygtig i morgenmad. En morgentallerken hos Kaffebaren på Amager består af et glas yoghurt med granola og mandler, en økologisk bolle med smør og ost samt en smørbagt croissant.

     

    Nr. 15 Køkken & Bar – tæt ved metroen

    Hvis du kommer til Amager via metroen, kan du vælge at stå af på Amagerbro Station ved Amager Centeret. Herfra er der nemlig ikke langt at gå til Holmbladsgade, hvor du finder Nr. 15 Køkken & Bar.

    Nr. 15 Køkken & Bar har til huse i de samme lokaler som Amagers første rigtige café, nemlig Café Bizzaro. Stemningen er stadig afslappet, hyggelig og en smule hip. Og maden holder fortsat en høj kvalitet.

     

     

    Hos Nr. 15 Køkken & Bar kan du bestille morgenmad eller brunch, som egner sig til både kødædere og vegetarer. Et morgenbræt hos Nr. 15 Køkken & Bar kan således indeholde yoghurt, avocado, skinke, salami, laksesalat, røræg, bacon og pølse serveret med friskbagt brød.

    Du kan også vælge et bræt uden kød, men med flere lækre oste. Og den lille sult kan stilles med en surdejsbolle med ost, marmelade og blødkogt æg, en lækker smørbagt croissant eller en pain au chocolat.

     

    Kays Madbodega – et nyt koncept i Ørestaden

    Hvor Ørestaden før i tiden var et underligt mennesketomt område, som man passerede på sin vej fra byen til lufthavnen eller tilbage igen, emmer kvarteret nu af liv. Dette skyldes selvfølgelig for en stor dels vedkommende, at området er blevet bebygget med boliger. Men den hastigt voksende restaurantionsscene, som er et resultat af den øgede tilstrømning til bydelen, har også en del at sige.

    Ørestaden er således hjemstavn for mange nye, spændende caféer og restauranter. Dette har en vis tiltrækningskraft på det publikum, som førhen foretrak Indre By eller brokvartererne, når der skulle spises ude.

    Blandt de mange nytilkomne spisesteder finder du Kays, som kombinerer specialbutik med café i et koncept, de selv kalder ”madbodega”.

    Kays har til huse på Kay Fiskers Plads vis a vis med Field’s og Ørestadens metrostation. Hos Kays kan du nyde diverse morgenmadsretter i selskab med en kop friskbrygget kaffe eller espresso, dæmpet musik på anlægget og det veloplagte og servicemindede personale.

    Du kan for eksempel vælge yoghurt, surdejsbrød eller rugbrød med smør, ost og charcuterie eller varm havregrød med æbler eller flødeskum. Der er således masser af muligheder for at nyde en lækker morgenmad eller brunch på Amager – velbekomme!

    FAQ BOKS

    Findes Dalle Valle på Amager?

    Ja – du finder en afdeling af Dalle Valle i Field’s.

    Findes der brunchcaféer på Amager?

    Ja -–på Amager kan du finde et bredt udvalg af spisesteder, som serverer brunch. Vi har samlet dem alle på en liste, så det er let at få overblik.

    Hvor ligger Fars Dreng på Amager?

    Fars Dreng har til huse på islands Brygge 79a – og her serveres en lækker morgenmad til både den lille og store sult.
    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    Café Livingstone – brunch ved Søerne på Østerbro

    Hvis du befinder dig i nærheden af Søerne, som adskiller Københavns Indre By fra brokvartererne, finder