Bistronomi – Brunch af høj kvalitet på Amager

    Amagerbrogade 15, 2300 København S Tlf.: 31 38 51 46

    Er du på udkig efter et brunchsted med friske ingredienser, veludførte retter og en smagsoplevelse ud over det sædvanlige? Så er der god grund til at besøge Bistronomi på Amagerbrogade. 

    Med bare 600 meter til nærmeste metrostation, og en beliggenhed kun et stenkast fra Christianshavn, ligger Bistronomi centralt og er nem at komme til. Bistronomi har allerede en anden restaurant i Amager Centret og d. juni 2024 slog de dørene op for deres nye lokaler på Amagerbrogade. 

    Som en lille oase på Amagers travleste gader er de afslappende og harmoniske omgivelser det første, der møder dig, når du træder indenfor. Personalet står klar til at byde dig velkommen og sørge for, at alle gæster føler sig hjemme og kan nyde en lækker brunch i ro og mag.

    Friske råvarer og mad fra bunden

    Hos Bistronomi sætter de kvaliteten i højsædet. Deres brunch tager udgangspunkt i det danske køkken og frem for overfyldte tallerkner, prioriterer de færre men nøje udvalgte retter. Alt mad er lavet helt fra bunden og udelukkende med friske råvarer. Det er med til at skabe en gennemført og velbalanceret oplevelse, hvor hele menukortet og hver en bid emmer af godt håndværk.

    Prøv for eksempel deres cremede hønsesalat, sprødstegte vegetar-forårsruller og krydrede oksepølser. Du kan også vælge klassiske brunchretter som skyr med skovbær, røget laks, æg, frugt, ost og meget mere. Derudover har de også hver dag et stort udvalg af friskbagte brød og boller direkte fra ovnen.

    Du kan også få tilfredsstillet din søde tand med både pandekager, croissanter og et lækkert stykke gulerodskage. Sammen med maden kan du selvfølgelig også nyde varm te og kaffe, friskpresset juice eller et køligt glas bobler.

    Samtidig har restauranten en bæredygtig og klimavenlig dagsorden, og hver dag forsøger de at minimere madspild så meget som muligt.

    Byg selv din egen brunchmenu

    Bistronomi var en af de første til at tilbyde byg-selv-brunch og det er stadig et af restaurantens mest populære kendetegn. Her har du friheden til at vælge mellem retterne og selv sammensætte din perfekte brunch-tallerken. Du kan vælge mellem 3, 5 eller 7 retter – alt efter hvor sulten du er.

    Så hvis du befinder dig i nærheden af Amager, Christianshavn eller bare en metrostation, så er Bistronomi et oplagt valg for alle, der værdsætter en god brunch med fokus på høj kvalitet.

    Bistronomi serverer brunch alle ugens dage fra 11:00 – 16:00. Læs mere på: https://bistronomi.dk/

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Bistronomi – Brunch af høj kvalitet på Amager

    Er du på udkig efter et brunchsted med friske ingredienser, veludførte retter og en smagsoplevelse ud

    Kaffehuset – din brunch-restaurant på Nørrebro

    Hvis du leder efter et nyt og spændende spisested, hvor du kan få en hyggelig morgenmad

    Istanbul brunch – autentisk tyrkisk brunch i Valby

    Brunch Istanbul – en autentisk brunchoplevelse Sætter du pris på en lækker brunch, men er du