Fars Dreng – brunch i det centrale København
Hvis du bor i København K, eller er på besøg i Indre By, er der aldrig langt til en god restaurant eller en lækker café. Især i området omkring Kongens Nytorv ligger de gode spisesteder tæt – og variationen er stor.
Uanset om du er på jagt efter et spændende aftensmåltid til at kickstarte en glad aften i byen, eller om du hører til de morgenfriske, som sætter pris på en lækker brunch, kan du finde, hvad du søger i denne smukke del af byen.
Du kan for eksempel gå i Nyhavn og finde et godt stykke smørrebrød. Eller du kan besøge en af de nyere brunchcaféer i København K, hvor du med sikkerhed kan få en rigtig god start på dagen – i weekenden og til hverdag.
Få en lækker brunchanretning hos Fars Dreng
I Ny Adelgade, nærmest lige bag ved Kongens Nytorv, finder du den originale Fars Dreng.
Fars Dreng har siden spredt sig til såvel Rosengården (også i Indre By) og Islands Brygge på Amager. Men det er her tæt på Magasin Du Nord, at Fars Dreng åbnede sin første restaurant.
Fars Dreng er leveringsdygtig i mange delikate morgenmads-, brunch- og frokostanretninger. De morgenfriske kan nyde en lækker morgentallerken sammensat af de spændende retter fra caféens menukort.
Her finder du blandt andet en smørbagt croissant eller en surdejsbolle med smør og ost. Fars Dreng får sit bagværk fra det Islands Brygge-baserede bageri Il Buco, som er berømt for sit lækre brød. Her er du altså garanteret såvel brød som boller og croissants i top kvalitet.
Du kan også vælge en sund chiabudding med hvid chokolade, mango coulis og granola. I samme boldgade finder du økologisk yoghurt med rabarberkompot, granola og bær samt en Acai Bowl med avocado, banan, blåbær, mandeldrik, granola og kokos.
Sætter du selv din morgenmad sammen, bør du ikke snyde dig selv for Fars Drengs signaturret, som er en avocadomad på ristet rugbrød med tomat, økologisk ost og økologisk spejlæg. Og skal det være lidt extravaganza, kan du vælge en klassisk Croque Madame på surdejstoast med sennep, ost, skinke og økologisk æg.
Endelig kan du bestille en velkomponeret brunchplatte bestående af charcuteri, avocado og økologisk spejlæg serveret med brød, smør og ost fra Arla Unika samt friskskåret økologisk frugt. Og til den søde tand kan du slutte af med hjemmelavede vafler med havtornsirup og bær, banabrød eller en lækker eclair med tiramisu, citron, hyldeblomst, pistacie og vanilje.