Brunch ved Søerne på caféen Social
Nørrebro er gennem de seneste årtier blevet hjemsted for nogle af de mest velbesøgte caféer og restauranter i hele København. Flere og flere restauratører har for alvor opdaget det spændende og mangfoldige område, som byder på rigtig mange lækre lokationer. Lige fra den ydre del af det spændende brokvarter til de hyggelige gader og stræder tæt på Københavns Indre By.
Derfor vil du altid kunne finde en restaurant eller café, som falder i din smag, når du bevæger dig i dette område – også når du er på jagt efter brunch eller morgenmad.
Social – et spændende bekendtskab
Caféen Social på Nørrebro har til huse i den centrale del af den hippe bydel. Med sin smukke og betagende placering på Peblinge Dossering lige ud til de københavnske søer slutter Social sig til gruppen af restauranter og caféer, som tilbyder gæsterne Københavns måske smukkeste udsigt.
Om sommeren kan du nyde din brunch, morgenmad eller frokost på det store udendørs serveringsareal og samtidig få en solid dosis frisk luft og solskin. Er vejret ikke til spisning i det fri, kan du og dine ledsagere trække ind i den hyggelige café, hvor atmosfæren altid er varm og venlig.
Her vil I blive mødt af veloplagt serveringspersonale, som står klar til at betjene jer med alt, hvad hjertet kan begære inden for brunch og morgenmad.
Morgenmad eller brunch hos Social
Social kan tilbyde op til flere forskellige serveringer til de morgenfriske. Du kan for eksempel vælge en Good Morning Breakkie, som består af et lækkert morgenmadsbræt indeholdende mango-chiagrød, en halv avocado, ovnbagt osteomelet med persillepesto samt rugbrød og surdejstoastbrød med smør, ost og marmelade med tilvalg af røget laks.
Du kan desuden vælge at tilføje din Good Morning Breakkie kaffe, te eller friskpresset appelsinjuice. Og skal du bruge lidt til den søde tand, kan du runde morgenmåltidet af med en smørbagt croissant eller pain au chocolat.
Er du ikke i humør til det helt store udtræk, og kalder appetitten på et lidt mindre måltid, kan du vælge The Quickie som alternativ til Good Morning Breakkie. The Quickie består i al sin enkelthed af kaffe eller te efter eget valg ledsaget af en skive surdejsbrød eller en bolle bagt på surdej med smør, ost og marmelade.
Du kan også bestille en kop kaffe med en croissant eller pain au chokolat dertil. Eller du kan vælge en klassisk Grilled Cheese sandwich på surdejsbrød med cheddarost, tomater, syltede agurker og pesto.