Råhygge i København NV hos Café Ramz

    Frederikssundsvej 68i, 2400 København NV Tlf.: 7060 5520

    Før i tiden var København NV – i folkemunde blot kaldet Nordvest – ikke just et sted man forbandt med trendy caféer og spændende gastronomi.

    Inden for de seneste år er udviklingen formelig eksploderet. Og den dag i dag er madscenen i det københavnske nordvestkvarter fuldt ud på linje med de øvrige områder i hovedstaden.

     

    Café Ramz – et nyere åndehul i NV

    Café Ramz så dagens lys i 2019 og er således blandt de seneste skud på stammen, hvad angår cafémiljøet i Nordvest. Caféen har sin centrale beliggenhed på Frederikssundsvej som ligger i forlængelse af Nørrebrogade efter Nørrebro Station, og som må siges at være hovedtrafikåren i det gamle nordvestkvarter.

    Uanset om du blot er i humør til en kop kaffe, mens du læser dagens avis, eller om du gerne vil spise et hyggeligt måltid med hele familien, kan du finde, hvad du søger hos Café Ramz. Café Ramz er leveringsdygtig i alt fra diverse morgenmadsretter og brunch over frokostsnacks og lækre desserter.

     

     

    Er du tidligt på færde, finder du på Café Ramz’ morgenkort et velassorteret udvalg af de mest kendte og elskede morgenmads- og brunchanretninger. Du kan selv sammensætte dit måltid ud fra tre, fem eller syv retter og for et mindre beløb supplere med en ekstra ret.

    På brunchkortet hos Café Ramz finder du blandt andet diverse variationer over temaet æg, her under røræg med purløg eller sucuk, som er en tyrkisk oksepølse, samt spejlæg toppet med brøndkarse. Du kan også bestille varme retter så som kyllingefilet eller hot wings med chilimayo, sprøde falafel med tahin dressing, grove fritter med dijonnaise, sprødstegt kalkunbacon, ristede oksepølser eller sucuk med syltede rødløg eller tempurarejer med chilimayo.

    Du har desuden mulighed for at vælge pålæg med mayo og grønt, laksemousse med rygeost eller tunmousse på ristet rugbrød med dild og citron. I mejeriet finder du skyr med skovbær, granola og sirup, økologisk dansk brieost og vesterhavsost med honning og nødder, samt grillet halloumi med granatæble.

     

     

    Grøntafdelingen byder på avokado med ristede mandler, olie og urter, en skål frisk økologisk frugt samt oliventapenade serveret med ristet rugbrød og havsalt. Og til den søde tand kan du supplere med pandekage med skovbær og sirup, vafler med ristede mandler, friske bær og chokolade sauce samt Dagens Kage.

    Brunchen serveres med brød og smør, hvilket du således ikke behøver at bestille som en særskilt ret. Velbekomme – og velkommen på Café Ramz!

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Café Ramz?

    Café Ramz åbner klokken 10.00 i weekenden og klokken 9.00 i hverdagene.

    Hvor kan jeg spise brunch på Frederikssundsvej?

    Hos Café Ramz, som har sin beliggenhed på Frederikssundsvej, kan du bestille en lækker brunch efter eget valg.

    Kan jeg have børnene med på Café Ramz?

    Ja – hele familien er velkommen til brunch hos Café Ramz.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    La Esquina – morgenmad med sjæl på Østerbro

    Indre Østerbro i området omkring Ryesgade er et af de mest trendy kvarterer i København. Her