Café Royal – ægte hotel brunch på Vesterbro

    Hammerichsgade 1, 1611 København V Tlf.: 33 42 60 00

    Når du er på jagt efter et tidligt måltid i form af morgenmad eller brunch, har du langt flere muligheder end blot caféerne i byen. Du kan nemlig på mange af de hoteller, som befolker Indre By og den centrale del af brokvartererne, nyde en klassisk hotelbrunch eller en morgentallerken – også selv om du ikke er overnattende gæst på hotellet.

    Flere af de københavnske hoteller slår hver morgen dørene op for udefrakommende morgenmads- og brunchgæster, som ønsker at indtage et tidligt måltid i hotellets restaurant. Hører du til dem, som synes, at morgenmaden er noget af det bedste ved at bo på hotel, vil en brunch på et af byens hoteller være lige noget for dig. Og her kan du med fordel tjekke Café Royal, som har til huse i Radisson Collection Royal Hotel mellem Vesterport og Københavns Hovedbanegård.

     

    Café Royal – overdådig hotelbrunch i byens centrum

    Således centralt placeret får du nærmest ikke en bedre beliggenhed for din brunch, hvis du benytter offentlig transport. Café Royal ligger i gåafstand fra de to oven for nævnte stationer samt et hav af busstoppesteder.

     

     

    Du er velkommen i restauranten hos Café Royal, også selvom du ikke har booket et værelse. Her kan du nyde en lækker middag, en sofistikeret frokost eller en ganske fantastisk morgenmadsbuffet – og en overdådig brunch i weekenden.

    For at tage den sidste først kan du i weekenden gå ombord i en velforsynet brunchbuffet. Her kan du blandt andet vælge imellem en bred selektion af brød og kager, diverse marmelader og kompotter samt selvfølgelig ost og pålæg.

    Morgen buffet’en hos Café Royal indeholder også yoghurt med granola, honning og bær samt skyr med årstidens frugt og diverse morgenmadsprodukter som for eksempel cornflakes og müsli.

     

     

    Dertil kan du vælge imellem en række frisk tilberedte retter så som græsk yoghurt med mango, honning og granola, varm grød med mandelmælk, banan, bær, ristede mandler og ahornsirup, pocherede æg på surdejstoast med avocado, spejlæg på surdejsbrød eller en omelet, som kan indeholde tomat, ost, skinke, rødløg eller svampe efter eget valg. Og til den søde tand kan du bestille en spandauer serveret med hindbær- og solbærsyltetøj.

    Din morgenmad eller brunch hos Café Royal er selvfølgelig ledsaget af ubegrænsede mængder af kaffe, te, juice eller sågar bobler, hvis det skal være lidt festligt. Og du kan selvfølgelig vælge blandt de mest kendte espressodrikke som for eksempel cortado, risretto eller cappuccino.

    FAQ BOKS

    Hvad tid åbner Café Royal?

    Café Royal åbner klokken halv syv i hverdagene og klokken syv i weekenden.

    Hvor ligger Café Royal?

    Café Royal ligger i Radisson Collection Royal Hotel i Hammerichsgade 1 på indre Vesterbro.

    Serverer Café Royal brunch?

    Ja – du kan spise morgenmad eller brunch hos Café Royal, også selv om du ikke bor på hotellet.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Københavns bedste brunchsteder

    Kaffebaren på Amager – lækker morgenmad og sublim kaffe

    Amager er blandt de områder, som er i hastig vækst, hvad angår café- og restaurant ivet.

    Morgenmad og brunch på Café Dyrehaven Vesterbro

    Vesterbro er stedet at gå hen, når du leder efter et godt måltid mad. Inden for

    La Esquina – morgenmad med sjæl på Østerbro

    Indre Østerbro i området omkring Ryesgade er et af de mest trendy kvarterer i København. Her